Min erfaring som frisør startede i 2013. Igennem flere år har jeg dedikeret min tid til faget, hvor jeg har dygtiggjort mig og udviklet mine kompetencer.
Mit ønske som selvstændig er, at jeg kan brug den tid, jeg mener, er nødvendig for at levere et godt resultat til mine kunder. Jeg går op i at give en personlig service, og for mig er det vigtigste, at du, som kunde, går herfra med et flot resultat og et smil på læben. Derudover giver det, at være selvstændig, mig muligheden for at få en bedre harmoni i samspillet mellem arbejde og familieliv.
Jeg er opvokset i området, hvor jeg nu også bor med min mand og vores tre børn. Derfor fandt jeg det også helt naturligt, at min salon skulle ligge i hjertet af Ejby, da muligheden bød sig i januar 2024.
Hos mig finder vi sammen frem til det resultat, du ønsker.